Beskrivelse
Malerlærreder i to størrelser:
- 30×40 cm
- 20×30 cm
Picasso, van Gogh, Dalí og dig – I har den samme oplevelse til fælles: At sidde foran det tomme hvide lærred, som lige om lidt kan blive til hvad som helst.
At male er en klassisk udtryksform, som aldrig går af mode. En bid af verden i farve og facon på en firkant. Et lille billede af, hvad der er inden i dig.
Du behøver ikke have store ambitioner hver gang. Mon ikke Dalí og Picasso også kylede et par mislykkede streger i skraldespanden? Bare hyg dig lidt med din egen ro, din egen streg og farvevalg – det har også en værdi i sig selv.
Og inden du kaster hele samlingen i småt brændbart så husk på, at van Gogh først blev berømt efter sin død – måske er verden bare ikke helt klar til dig endnu…