-31%

Diamond Painting – Hunde og katte

68,00 DKK

Motiver med vores elskede hunde og katte hører til blandt de mest populære indenfor Diamond Painting. I virkeligheden er et  jo heller ikke nødvendigt med et enten eller – hunde og katte er de to mest populære husdyr i Danmark og mange af os kan lide begge dele.

Ryd
📦 Gratis fragt over 249,-
🚚 Levering 1-3 dage med DAO
Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Enten er man til hund eller kat eller også er man til begge dele 🙂

Jeg er vokset op med katte og har altid syntes, at det er et fantastisk dyr. De er så nemme og så gode til både at passe sig selv og passe på sig selv. Når du skal på ferie i en uge skal du bare sørge for vand og en fyldt madskål så er katten frisk og fin når du kommer hjem. Nogle af dem får lyst til at tage på eventyr i flere dage af gangen, men de kommer hjem igen når de får lyst til faste måltider og en varm radiator at sove op af.

En gang imellem opsøger de allernådigst dit selskab når de har lyst til at blive nusset bag øret og på maven.

Katte er sig selv og lever altid i nuet. De er yndefylde og bor i hjemmet i alle tre dimensioner – der findes ikke en hylde eller et skab de ikke kan tage sig en lur på eller bruge som udkigspost. En gang imellem kommer de hjem med en mus i munden eller det der er værre. Så bliver man mindet om at en kat er et vildt dyr, som kun overholder dem af dine regler, den selv kan lide…

Som voksen blev jeg pludselig ejer af en #¤%&/” gravhundehvalp fra den ene dag til den anden. Jeg vidste ingenting om hunde. Den kunne slet ikke lide at være alene. Om natten lå den og peb så jeg tog den op i sengen, hvor den faldt til ro. Der har den så nu ligget i 10 år om natten og snorket mig i øret.

Jeg var ikke helt vild med den i starten, den fulgte altid med overalt og den larmede og tissede og bed i ting og man skulle holde øje med den. Men hvalpe er jo også nuttede. Når man sætter sig i sofaen kommer den og putter. Når man kommer hjem fra arbejde eller bare fra en tur i købmanden bliver den kisteglad og hopper og logrer. Det er lidt svært ikke at blive smittet af. Når man går en tur i kælderen eller haven skal den altid med for at se, hvad der foregår og for at være sammen.

Hunde er gode til at presse opmærksomhed og kærlighed ud af en. Og nu er det mig der ikke kan sove om natten, hvis hunden ikke snorker mig i øret.

Motiver med vores elskede hunde og katte hører til blandt de mest populære indenfor Diamond Painting. I virkeligheden er det  jo heller ikke nødvendigt med et enten eller – hunde og katte er de to mest udbredte husdyr i Danmark og mange af os kan lide begge dele.

Pakken her indeholder det mest solgte format, som er:

  • 30×40 cm 5D
  • Komplet tool kit:
  • Bakke
  • Pen
  • Voks
  • Nummererede poser med perler
  • Lille nummerguide på siden af lærredet, som du bukker rundt eller klipper af når motivet er færdigt

Sættet er meget let at komme igang med og giver mange timers god underholdning og et flot resultat.

 

Yderligere information

diamond painting hunde og katte

Søde Hunde venner, Rig kat, Kat med græskar, Sød kat med hat